Medicinomregner
Med medicinomregneren kan du sammenligne styrker og halveringstider på sove- og beroligende medicin. Det kan være en hjælp, hvis du ønsker at skifte til et andet præparat.
Halveringstiden er den tid, det tager kroppen at halvere koncentrationen af lægemidlet i blodet.
Brug punktum som seperator for decimaler
Halveringstid
Den tid din medicin virker afhænger bl.a. af medicinens halveringstid (T½). Halveringstiden kaldes også for plasmahalveringstiden, og er den tid, det tager kroppen at halvere koncentrationen af medicinen i blodet.
Leveren og nyrerne, som er med til at nedbryde og udskille medicin, har normalt overskud nok til at øge hastigheden af udskillelsen ved større doser. Halveringstiden vil derfor være den samme uanset hvor meget medicin, du indtager.
Efter første halveringstid er der halvdelen tilbage i blodet, efter næste halveringstid er der 1/4 tilbage, efter næste halveringstid 1/8 tilbage, osv.
Generelt er medicinen ude af kroppen efter 5-6 halveringstider. Hvis du tager medicin med en halveringstid på 4 timer, vil den altså være ude af kroppen efter ca. 24 timer.
Halveringstiden kan have betydning for, om medicinen er let eller svær at trappe ud ad. Generelt kan man sige, at jo kortere halveringstid desto større risiko for abstinenser. Men det er kun en tommelfingerregel, og vores anbefaling er, at du først forsøger med en veltilrettelagt udtrapning af din egen kendte medicin, inden du skifter til et præparat med længere halveringstid. For du kan ikke på forhånd vide, hvordan du vil reagere på et præparatskifte. Nogle gange er det en god løsning. Andre gange forværrer det abstinenserne væsentligt.
OBS: At medicinen er ude af kroppen, betyder kun, at den ikke længere kan måles i en blodprøve. Det betyder ikke, at hjernen nødvendigvis har fundet tilbage til dens naturlige balance.
Receptormætning
Receptormætning i % er et udtryk for, hvor mange receptorer medicinen sætter sig på (Occupancy) og dermed mætter. Det udtrykker medicinens effekt. Det er en vigtig mekanisme, der hjælper med at forstå, hvor kraftigt medicinen virker, og hvorfor der er grænser for, hvor stærk en effekt af medicinen, man kan opnå. På kurverne nedenfor viser den vandrette del af kurverne, at der ikke opnås større effekt, når doserne stiger. Kurverne viser også, at effekten stiger kraftigt ved små doser.
Der er derfor ofte kun en meget lille virkning at hente ved at gå op i dosis, ikke mindst fordi bivirkningerne ofte stiger ved dosisøgning.
I langtidsbehandling vil receptorerne blive påvirket, så den naturlige balance er forstyrret. Det kan derfor tage lang tid, inden receptorerne bliver genetablerede og balancen genoprettet. Det er i den tid, man oplever abstinenser.
Nedenstående viser kurverne for receptormætningen for Sertralin og Duloxetin.
Det er vigtigt at understrege, at knækket på kurven vil ligge forskellige steder for forskellige mennesker, da graferne viser gennemsnittet baseret på målinger af mange mennesker.
Grafisk kilde: Anders Sørensen psykolog og ph.d. i psykiatri og mangeårig forsker i udtrapning af psykofarmaka.