MedicinRådgivningen
Støtte til udtrapning
MedicinRådgivningen er specialiseret i rådgivning om psykofarmaka og stærkt smertestillende medicin (opioider).
Vi hjælper mennesker, der har spørgsmål til deres medicin, oplever bivirkninger eller abstinenser, overvejer nedtrapning eller ønsker støtte under en udtrapningsproces.
Få gratis rådgivning, viden og støtte med udgangspunkt i den situation, du står i
via nedenstående kontaktmuligheder.
MedicinRådgivningen hjælper med:
- Udtrapning, herunder udarbejdelse af udtrapningsplaner, som medbringes til den ordinerende læge.
- Vi laver kun udtrapningsplaner, hvis lægen er/vil blive informeret.
- Abstinenshåndtering, herunder råd til beroligelse, søvn, ro, meditation m.m.
- Vi hjælper ind i fællesskaber med andre i samme situation – onlinestøttegrupper.
MedicinRådgivningen hjælper med udtrapning af følgende medicintyper:
- Beroligende medicin
- Sovemedicin
- Antidepressiv medicin
- Antipsykotisk medicin
- Smertestillende medicin herunder opioider
- ADHD-medicin
- Stemningsstabiliserende medicin
- Antiepileptisk medicin (mod angst og smerter)
- Gabapentinoider (mod angst og nervesmerter)
MedicinRådgivningen hjælper ikke med:
Terapi og sundhedsfaglig behandling herunder:
- Optrapning
- Præparatskifte
- Diagnostik
MedicinRådgivningen ikke er et akut tilbud.
Spørgsmål om opstart, ændring eller ophør af medicin bør altid drøftes med den læge, der har behandlingsansvaret.
MedicinRådgivningen kommer først på banen, når beslutningen om udtrapning er truffet. Vi kan rådgive om udtrapning, abstinenshåndtering og medicinviden, men brugeren skal selv tage dialogen med egen læge eller psykiatrien. Fagpersoner er velkomne til at kontakte os, hvis de har spørgsmål inden for vores rådgivningsområde.
MedicinRådgivningen udtaler sig ikke om:
- For eller imod medicin
- For eller imod psykiatrien
- For eller imod navngivne læger/psykiatere, psykologer m.m.
- Kosttilskud og alternative behandlinger
Tager du medicin mod:
- angst
- depression
- søvnløshed
- psykoser
- smerter m.m.
Og oplever du:
- at du intet overskud eller energi har.
- at dit følelsesliv er ændret.
- uforklarlige fysiske symptomer.
- tab af kognitive evner såsom hukommelse og koncentration.
- generelt tiltagende uro, angst, depression, tankemylder og søvnløshed.
Så kan dine oplevelser skyldes din medicin
Psykofarmaka deler vandene mellem dem, der fungerer godt på medicinen og trapper ud ad den uden problemer, og så dem, der ikke får hjælp af medicinen, hvoraf nogle endda oplever at blive endnu mere syge af medicinen og får svære abstinenser, når de forsøger at trappe ud af den.
Den ene gruppes oplevelser med medicinen er ikke mere rigtig eller forkert end den anden gruppes. Og begge grupper fortjener at blive lyttet til.
Desværre bliver gruppen, der ikke fungerer på medicinen, ofte misforstået, negligeret, fejldiagnosticeret og fejlbehandlet pga. manglende viden om medicinens utilsigtede virkninger og udtrapning.
Nyheder

Samtale om MedicinRådgivningens arbejde med psykolog ph.d. i psykiatri Anders Sørensen
“Har du aldrig mødt nogen, som ikke har fået det bedre af at komme ud af medicinen? – Bliver jeg ofte spurgt. Jeg siger nej. Jeg har aldrig mødt nogen

“De samler mennesker op igen og igen – selvom de ikke får pengene til det”.
Sofie Nygaard, Aarhus C, cand.mag. i lingvistik, har skrevet en kronik i Aarhus Stiftstidende efter et praktikophold i Sind Rådgivning (MedicinRådgivningen er en selvstændig afdeling i SIND Rådgivning). Sofie skriver

MedicinRådgivningen er nu repræsenteret i Lægemiddelnævnet
Vi kan nu dele en vigtig nyhed: MedicinRådgivningen er blevet repræsenteret i Lægemiddelnævnet. For os er det en betydningsfuld mulighed for at komme tættere på de faglige drøftelser og processer,



