Reduktion: Max 10 % af nuværende dosis. Mange har brug for meget små dosisreduktioner til sidst, fordi følsomheden for dosisreduktioner stiger = man reagerer mere og mere kraftigt på reduktionerne
Udtrapning ved kortvarig brug: Hvis du kun har været på medicinen i få dage eller uger, er det som regel sikkert at reducere 50 % over 1-2 uger.
OBS: Vær opmærksom på, om din medicin er depot- eller enteromedicin, for der gælder andre regler for deling af disse præparater. Læs mere om mulighederne for at dele depot- og enteromedicin her
Medicin mod psykose kaldes antipsykotika eller antipsykotisk medicin. Det er en form for medicin, der bruges ved behandling af psykotiske symptomer, typisk hallucinationer og vrangforestillinger og anvendes derfor ved maniske tilstande og sindslidelser som skizofreni. Stofferne i medicinen virker også angstdæmpende og beroligende.
Al antipsykotisk medicin blokerer signalstoffet dopamin forskellige steder i hjernen, men der er også nogle typer antipsykotika der blokerer andre signalstoffer, bl.a. serotonin.
Dopamin er et vigtigt signalstof i nerveceller i særlige nervebaner, der har betydning for både psykologiske processer og muskelbevægelser. Når signalstoffets virkning hæmmes, svinder symptomerne på psykose. Både effekt og bivirkninger kan variere meget.
Den antipsykotiske virkning indtræder tidligst 1-2 uger efter behandlingens start og undertiden først efter 1-2 måneder. Virkningen kan vare flere uger efter, at behandlingen er ophørt. Den søvndyssende virkning indtræder derimod efter et par timer.